Meddelelse fra Aplus
Til orientering kan vi oplyse, at A+ Arrownet fra 1. januar ændrer på det tekniske setup i alle antenneforeninger. Dette er annonceret på alle fakturaer gennem de sidste måneder. Årsagen er ændringer og tiltag i den kommende antiterror lovgivning.
Omlægningen af setup i jeres forening bliver den 20. juli 2006. Der vil forekomme noget nedetid på jeres forbindelse i løbet af dagen.
Det eneste du skal gøre, efter omlægningen, er at genstarte dit modem, PC, og andet netværksudstyr.
Har du købt en fast IP-adresse hos A+ Arrownet, ændres denne muligvis til en ny IP-adresse. Efter omlægningen kan du se din IP-adresse på: http://ip.aplus.dk.
Omlægningen indebærer, at den enkeltes internetforbindelse bliver skiftet fra en privat IP-adresse til en offentlig IP-adresse. Efter ændringen vil man dermed have en offentlig IP-adresse i stedet for en privat IP-adresse. Der tildeles kun 2 IP-adresser til hver kunde. Det vil sige, at du skal anskaffe dig en router med NAT-funktionalitet, såfremt du vil have flere computere på samtidigt.
Umiddelbart betyder skiftet intet for internetforbindelsen andet end at:
- Det vil blive nemmere at hoste en spilserver
- MSN talefunktionen vil virke
- Svartider på internettet forbedres en smule
Man skal være opmærksom på, at en offentlig IP-adresse på ens PC vil stille større krav til sikkerheden. Hvis man allerede har en personlig firewall og et antivirus program, er man fint sikret. Har man ikke disse programmer, vil A+ arrownet anbefale at man anskaffer disse. Der er flere forskellige programmer at vælge imellem. A+ tilbyder også et sikkerhedsprodukt, som du kan læse mere om på www.aplus.dk/sikkerhed/.
Venlig hilsen
A+ Arrownet A/S
0 comments Mark Thomas Gazel | Webredaktører