I forbindelse med de nylig opsatte direktiver vedrørende brandsikkerheden i trappeopgangene har jeg nogle spørgsmål og kommentarer.
Da jeg har en datter på 6 md. er jeg dybt afhængig af barnevognen. Vi bor på Enghavevej oppe på 4. sal. Hvis vi skal følge direktiverne om ikke at have barnevognen stående i trappeopgangen, så vil jeg gerne høre hvad i ellers vil foreslå.
Jeg ønsker ikke at have den stående i gården af flere årsager. Blandt andet er der ikke læ til barnevognene, hvilket er det vigtigste eftersom det nu engang er barnets "seng". Regn, slud og vind vil ramponere den fuldstændig. Hvis alternativet skulle være kælderen, så bliver det nærmest umuligt for mig at komme ud med den lille.
Og bære den op på 4. sal med en 10 kg tung baby på armen - glem det!
Det er klart at vi skal følge de givne direktiver, men er der mulighed for at søge dispensation for barnevogne, rollatorer(vi kan vel heller ikke forvente at dårligt gående bærer dem med op af trappen) og lign.? Skal den søges hos jer (bestyrelsen) eller hos brandvæsenet? I så fald vil jeg da gerne stå for det, og høre om der er andre der tislutter sig dette...
mvh. Katharina Raagaard