AB Enghave Parks nye websted
Hej alle
Hvis alt går vel skulle vi gerne have et nyt velfungerende websted nu. Der skal stadig ske en del tilrettelser, men forummet har jeg allerede føjet til. Jeg har dog planer om et ny type forum. Mest fordi indlæggende i det forum vi har, bliver slettet bagfra, når der er mere end 300 indlæg. Det er der ingen grund til. Forummet skal jo helst fungere som en slags vidensbase.
Online-redigering
Grunden til det nye websted er, foruden der skulle ske noget nyt, at vi nu har en databasestyret portal. Det giver nogle flere muligheder. For det første at webstedet kan redigeres online. Den webansvarlige i bestyrelsen kan med et brugernavn og en adgangskode logge ind på siden og derefter redigere eller tilføje indhold.
Blogging
Derudover indeholder systemet også en blogging-mulighed. Bestyrelsen kan skrive en slags web-dagbog eller de kan oprette specifikke dagbøger, eller blogs som de kaldes, om f.eks. byggesager, økonomi, ventelister eller lign. Og i princippet kan andre ildsjæle også få en blog, hvis de skulle have lyst. Gårdudvalget eller festudvalget kunne f.eks. få en blog hver, hvor de skriver om deres aktiviteter. Alle indlæg, der skrives i en blog, kan derudover kommenteres. Det er jo meget praktisk.
Links
Som I ser til højre er der også en links-liste. Jeg delt den op i en generel liste og en beboerliste. Hvis I har en hjemmeside, I ønsker skal på listen, så sig til.
Andre tiltag
Jeg arbejder på et online-galleri som foreningen kan bruge til at uploade billeder. Det kunne være fra gårdfester eller billeder af noget ombygning, du har lavet og vil dele med andre.
Det var ordene i første omgang. Skriv gerne en kommentar, hvis du har noget på hjerte eller forslag til forbedringer.
0 comments Mark Thomas Gazel | Bestyrelsen