Om

Enghave Park Net – historien bag
14/9-01

I foråret 2000 var jeg efterhånden træt af at have brugt modem i snart fem år. Og omkring samme tidspunkt begyndte internetudbyderne at tilbyde et produkt, der gav almindelig privatbrugere mulighed, for at få en ordentlig internetadgang. En internetadgang, der vel at mærke, var til at betale.

Og når der siges “til at betale”, så mener de fleste et overkommeligt abonnement og fri trafik, når abonnementet er betalt. Det vil sige, at ISDN ikke var en løsning, der er værd at overveje. Det er dyrt og hvert eneste minut koster.

Til gengæld så ADSL fornuftigt ud: Et overkommeligt abonnement og fri trafik. Samtidig var nogle af udbyderne ligeglade, hvis et par stykker slog sig sammen om at dele abonnementet og dermed udgiften.

Så jeg lavede et opslag og håbede ad den vej at få ti- til tyve andre med i en ordning. Det var en succes, for det var ikke kun ti- til tyve, der var interesseret, men derimod halvtreds. Derfor var situationen pludselig en hel anden: Nu blev det interessant at give internetadgang til hele foreningen.

Derfor nedsatte foreningen et IT-udvalg, der skulle undersøge mulighederne for at få en rigtig god og kraftig internetadgang. Og på generalforsamlingen i efteråret blev gruppen givet mandat til at bruge op til én million kroner på at lave en internetløsning til foreningen. Der blev kun brugt ca. en trediedel af det beløb, skal det siges.

Flere firmaer blev gransket og tre blev sat op imod hinanden og til sidst valgte vi Arrowhead som internetleverandør. Et firma som leverer rigtig bredbånd og derfor er vi allerede nu fremtidssikret i forhold til fremtidige standarder for internetforbindelser.

Nu kører internetforbindelsen og alle er enige om at vi har valgt rigtigt. Forbindelsen er lynhurtig – og det gælder både i upload og download. Det mærker man tydeligt hvis man henter noget fra én der har en ADSL-forbindelse. Selv hvis han har den hurtigste forbindelse på markedet kan han kun sende med 50 KB i sekundet, hvilket svarer til et modem.

Se det er forskellen på bredbånd og rigtigt bredbånd. Tag den TDC!

Af Mark Thomas Gazel

Backtrack dette indlæg | Feed til kommentarer på dette indlæg

Leave your Comment