Asbest i kælder - Spørgsmål og svar
Asbest i kælder - Spørgsmål og svar
1. Hvad er blevet fundet i kælderen?
Vi har fået resultater fra en uvildig undersøgelse, som viser, at der er fundet asbestfibre i flere prøver taget fra kælderen. Dette betyder, at rengøringen efter det tidligere asbestarbejde ikke har været tilstrækkelig.
2. Hvad betyder det for mig som beboer?
For vores alles sikkerhed skal man ikke opholde sig i kældrene, indtil vi har håndteret situationen.
3. Kan jeg hente mine ejendele fra kælderen?
Vi anbefaler, at man ikke henter ejendele fra kælderen, da dette kan medføre en yderligere spredning af asbestfibre. Vent venligst med at hente noget, indtil vi giver besked om, at det er sikkert.
4. Må jeg bruge vaskekælderen?
Desværre er vores vaskekælder også lukket af for brug.
5. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg absolut skal ned i kælderen?
Ved uopsættelige ærinder i kælderen skal man følge forholdsreglerne for ophold i asbestforurenede områder, hvilket indebærer brug af de nødvendige værnemidler.
6. Hvad er næste skridt?
Vi vil straks igangsætte en supplerende screening af alle kældre, der tidligere har været berørt af asbestarbejde. Baseret på resultaterne vil vi udarbejde en detaljeret handlingsplan for yderligere rengøring.
7. Hvornår kan jeg forvente en opdatering?
Vi arbejder hårdt på at løse problemet hurtigst muligt og vil holde jer løbende opdateret om de næste skridt og nødvendige tiltag. Du kan altid holde øje med sagen på siden *Kælderprojekt* og følge med trin for trin der.
8. Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?
Hvis du har yderlige spørgsmål som du ikke har fået svar på her er du velkommen til at sende en mail til os i bestyrelsen på: asbest@enghavepark.dk